(tom)
None

UNDERVISNINGSPLAN 9. SEMESTER LFP, AAU-CPH

INTRO til 9. semester Læring og forandring i praksis

10. september 2018 kl. 8.15 – 10.00

AMC15 (A) 2.3.124

Indhold

I får introduktion til semesterets aktiviteter, form og struktur, til hvad vores mening er med dette praksis-modul og vi får mulighed for at diskutere gensidige forventninger. Vi præsenterer vores syn på vekselvirkningen mellem praksis og de undervisningsgange, som er planlagt til at forløbe 6 gange i ulige uger i efterårssemesteret,

I kommer til at fokusere på både det at gøre forandringer, og I skal også være i stand til på en teori-informeret måde at reflektere over det, I gør og er en del af. Det sidste vil være i fokus i jeres projekteksamen. Vi skal derfor afstemme forventninger til, hvordan der skal arbejdes med teksterne i relation til jeres praksisforløb. Vores oplæg er, at der vil være underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og gruppevejledning og opsamling hver gang. Vi aftaler, hvordan vi vil forsøge at arbejde systematisk med feed back.

På introen skal vi sætte os selv i kontekst. Vi skal se på, hvad Aalborg Universitet gerne vil vise omverdenen om, hvad vi kan, og hvad vi vil i forhold til at samarbejde med eksterne parter. Vidensamarbejde og praktik/praksis er en central del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021. Vi skal diskutere, hvilke krav studieordningen stiller til jer og jeres semesterprojekt i forhold til at arbejde både praktisk og teoretisk med forandring. Vi nærlæser studieordningen, som I skal prøve at fortolke. I skal dele jeres fortolkninger, og vi skal afstemme vores indbyrdes fortolkninger.

I litteraturen til i dag skal I særligt forholde jer til dels Torben Elgaard Jensen typologi (s. 31) over samarbejdsformer mellem universitetet/forskere og eksterne parter, som I kan bruge til at reflektere over jeres eget samarbejde med praksis.

 

Spørgsmål til forberedelse, refleksion/diskussion forud for intro’en:

Hvor er I i praksis, hvordan kontakten blev etableret, og hvordan har det første stykke tid i praksis (hvis man er startet) formet sig. Hvilken slags samarbejde/arbejde har I indtil videre udført? Hvilken ”vibe” har I med praksisstedet og kontaktperson/kollegaer? Opståede problemer, dilemmaer, andet? I skal starte en række opmærksomhedspunkter, som I kan udbygge og langs ad vejen vælge at bruge som omdrejningspunkt for jeres problemstilling i projektet.

Hvad er jeres ambitioner i forhold til vidensamarbejdet/praksis indtil videre? Inddrag her de ovenfor nævnte typologier over (viden)samarbejdsformer. Hvilke muligheder ser I for at være aktive/være i praksis og for at lave undersøgelsesarbejde – og hvis – på hvilken måde?

Nickelsens tekst skal give jer en forsmag på, hvad man uforvarende kan blive involveret i som ’forandringsagent’. Nickelsen taler om, hvordan man kan blive ”forført” af praksis. Kan du selv få øje på tegn herpå i din relation med praksisstedet?

Hvad har I gjort jer af tanker omkring tilbageformidling til praksisstedet af de fund, I kommer til at gøre i jeres projektarbejde? Har I lavet aftaler omkring løbende møder, hvor jeres undersøgelse bliver diskuteret med jeres praksissted? Husk der er ikke krav om, at praksisstedet skal læse jeres projektrapport.

Litteratur

Aalborg Universitets strategi 2016-2021: Viden for verden. Kapitlet ’Vidensamarbejde’. s. 22-25

Findes på http://www.strategi.aau.dk

Forskellig tekst fra http://www.aau.dk omhandlende samarbejde med Aalborg Universitet; AAU-studerende i praktik (og praksis); vidensamarbejde i praksis. 8 sider. 

Findes på:

http://www.aau.dk/samarbejde/guide-samarbejde

http://www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-studerende/projektsamarbejde

http://www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/samarbejde-studerende/praktik

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, september 2017.

 

Jensen, Torben Elgaard (2012). Intervention by invitation: New Concerns and New Versions of the User in STS. Science Studies, Vol. 25 (2012) No. 1, 13-36. OBS! I skal kun læse 21-36 Click http://ojs.tsv.fi/index.php/sts/article/view/55279/18112 link to open resource.

 

Nickelsen, N.C.: Interventionsforskning og forførelse på en barselsgang. Tidsskrift for A R B E J D Sliv, 11 årg. nr. 4 •2009. http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/images/pdf/2009/nr4/tfa4_2009_052-068.pdf

 

Semester: E18