
v. Carsten Hjort Lange, Maria Simonsen og Ivan Lind Christensen
Velkommen til historisk videnskabsteori- og metode
Det faglige indhold
Efterårssemsterets kursus i historisk videnskabsteori- og metode ligger i forlængelse af forårssemstrets metodeundervisning. Hvor vi i forårssemstret fokuserede på den kildekritiske metode, holder vi i efterårssemstret blikket skarpt rettet på historiske fremstillingsformer.
Modul 7b har derfor et teoretisk sigte, som skal gøre jer i stand til at identificere det teoretiske grundlag for forskellige typer af historiske fremstillinger og historiefaglige traditioner, for eksempel mikrohistorie, kulturhistorie og klassehistorie.
I kurset fokuserer vi blandt andet på spørgsmål som:
- Hvilken nytte har historien ifølge de forskellige historiefaglige traditioner?
- Hvordan er traditionerne knyttet til deres tid og sted?
- Hvilke antagelser har de forskellige traditioner om fortidens ontologiske status og vores evne til at erkende det allerede skete?
- Hvad er drivkraften i historien ifølge de forskellige traditioner.
Skriftlige øvelsesopgaver
Skriftlige øvelsesopgaver er, som på modul 7a, en central bestanddel af kurset. Vi anbefaler - og forventer - , at I så vidt muligt besvarer dem alle.
Historikere skal kunne udtrykke sig klart og forståeligt i skrift og tale, og I vil også blive vurderet på jeres evne til at udtrykke jer tydeligt både i jeres projektskrivning og i jeres besvarelse af eksamensopgaven i historisk teori og metode. Vi forventer derfor, at I fra begyndelsen gør jeres bedste for at besvare øvelsesopgaverne på et forståeligt dansk.
Praktisk information om øvelsesopgaverne
I skal arbejde i grupper (efter eget valg), når I besvarer de skriftlige øvelsesopgaver. I lærer meget mere ved at have nogen at sparre med. Hvis enkelte af gode praktiske grunde ikke har mulighed for gruppearbejde, må soloarbejde aftales på forhånd med Maria Simonsen.
Øvelsesopgaver må maksimalt fylde 10 sider (en normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum). Besvarelserne sendes (i .doc-, .docx-, eller .pdf-format).
Aflevering af et antal godkendte øvelsesopgaver er en forudsætning for at kunne gå til eksamen. Antal og krav til godkendelse fastlægges af modulets undervisere og fremstilles dels i undervisningen, dels i semesterbeskrivelsen.
Portfolio
Alt det bedste,
Ivan, Carsten & Maria
- Teacher: Neigjels Berg
- Teacher: Nueng Bjerregaard
- Teacher: Marienn Davidsen