Kurset har til formål at give jer en praktisk såvel som teoretisk indsigt i almen- og fagdidaktiske problemstillinger, som er knyttet til undervisningen i gymnasieskolen.

Herudover har kurset til formål at give en praksisnær indsigt i gymnasieelevernes historiebevidsthed, elevtyper, læreplaner og de gængse lærebøger i historiefaget, som findes i gymnasiernes bogkældre. Dette skal give jer kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere jeres undervisning af gymnasieelever med baggrund i et realistisk billede af virkeligheden.

En korps af nordjyske gymnasielærere (HHX/HTX/STX/HF) har indvilliget i at lade jer følge deres undervisning og lade jer undervise deres elever fra cirka uge 43 og nogle uger frem. Det er vigtigt, at I møder ind til første undervisningsgang, da vi her fordeler praktikpladserne

Arbejdsformen på kurset vil være en kombination af forelæsning, par- og gruppearbejde. 

Modul 22 evalueres med en skriftlig aflevering, som med udgangspunkt i praktikken og en gymnasierelevant problemstilling, behandler og reflekterer over problemet.

Den primære litteratur til kurset er Jens Dolin et al (red.), 2020 (4 udg.) Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, som kan købes i Factum Books, Fibigerstræde 15. Hvis du kan finde 3. udgaven (billigere) brugt, kan den også snildt anvendes, at ændringerne er marginale .
Herudover skal du anskaffe dig Vollmond og Ahle, 2017 (3. udg.) Historiedidaktik, Forlaget Columbus. 
Bogen har et oplag på 2500 eksemplarer er blev hurtigt udsolgt fra forlaget. Jeg har dog skaffet nok eksemplarer til holdet, som I kan købe af mig for 200 kroner den første undervisningsgang.

Pensum til de enkelte kursusgange vil fremgå af de enkelte lektioner.

Der vil komme ændringer til den vanlige tidspunkt for forelæsningerne (Mandag fra 12:30-16:15). Blandt andet forsøger jeg at få skubbet forelæsninger ind onsdag formiddag, således at al undervisning er afsluttet inden, I skal i praktik. Det var et ønske fra forrige hold, men det bliver nok lidt svært at nå

Vel mødt.

Lasse

Semester: E23