Digitalisering af sundhedssektoren

Kursusansvarlig og - underviser: Louise Pape-Haugaard (lph@hst.aau.dk)

Formålet med dette kursus er at give de studerende indsigt i de tekniske forudsætninger for digitalisering af sundhedssektoren, herunder den tekniske del af E-sundhed, sundhedsinformatik og medico-teknik.

Kursusmodul består af 10 kursusgange, hvor 9 af kursusgangene er forelæsninger efterfulgt af gruppearbejde og 1 af kursusgangene er en workshop. Du skal som studerende forvente at bruge 137,5t fra modulets start til og med eksamen. Din arbejdsindsats som studerende kan fordeles på følgende aktiviteter:

Aktivitet

Arbejdsindsats i timer

Kursusgange

40 (10 gange af 4 timer)

Forberedelse til kursusgange (læsning af angivet litteratur)

30 (I gns 3 timers læsning pr skemalagt aktivitet)

Efterbehandling og opfølgning på kursusgange

40 (I gns 4 timers pr skemalagt, hvor du genlæser litteratur, arbejder individuelt med opgaver og organiserer noter)

Eksamen inklusiv forberedelse

27,5 

I alt

137,5


Der forventes altså, at du som studerende møder velforberedt til de enkelte kursusgange.

Har du spørgsmål til modulets indhold; de enkelte kursusgange, litteraturen, opgaver o.l. skal du bruge forum her i kursusrummet på moodle. Kursusansvarlig tjekker om der er spørgsmål i forum een gang i ugen og svarer. Det organiseres på den måde fordi det kan være at en  medstuderende har svar på spørgsmål eller måske medstuderende har samme spørgsmål. I er alle velkomne til at stille og svare på spørgsmål. 

Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde jer - og sammen kan vi skabe et spændende modul med masser af aktivitet og læring. 

VH Louise Pape 
Semester: F23