Titel, ECTS-angivelse Medier og virkelighed 15 ECTS |
|
Placering Dansk 5. Semester |
|
Kursusansvarlig Louise Brix Jacobsen |
|
Underviser Louise Tønnes Kristensen, Lynge Stegger Gemzøe og Louise Brix Jacobsen |
|
Undervisningssprog Dansk |
|
Mål Kursets målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med kurset. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer.
Modulet omfatter et projektbaseret emnestudie inden for mindst et af de emner, som er omfattet af det centrale fags moduler. Emnestudiet støttes gennem et udbud af kurser inden for mindst to af danskstudiets fagområder
Tilrettelæggelse: Bachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et eller flere af kurserne i løbet af uddannelsens 5. semester inden for grundfagets fagområde. Emnet forelægges for Studienævnet for Dansk i form af en kort problemformulering. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af projektet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg.
Mål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Viden: • særlig indsigt i et udvalgt emne inden for mindst et af danskstudiets fagområder • omfattende viden om det valgte emnes kontekst • videnskabsteoretisk og metodisk indsigt i det danskfaglige område (fagets videnskabsteori). Færdigheder: • sikker og selvstændig færdighed i at identificere, afgrænse og analysere et danskfagligt problem • færdigheder i kritisk og selvstændigt at anvende relevante analysemetoder og teoretiske perspektiver i forhold til det valgte emne. Kompetencer: • kompetencer til at arbejde selvstændigt, systematisk og kritisk med et emne, der er væsentligt for det danskfaglige område • kompetencer til at formidle sine faglige resultater i en velargumenteret, velformuleret, sprogligt passende og korrekt form • kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling inden for det danskfaglige område. |
|
Undervisningens organisering Undervisningen er tilrettelagt som en kursusrække med konfrontationsundervisning, hvori forskellige øvelser vil indgå. Dertil kommer den enkelte studerendes eget arbejde med BA-projekt på baggrund af modulet/undervisningen. |
|
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad kursets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for kurset er, dvs. en kort redegørelse for kursets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte kursus for den studerende og at skabe mulighed for at forstå kurset i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset her et inspirationskursus til BA-projektet for 5. semester. Humor vækker glæde og latter og er blandt de mest efterspurgte menneskelige kvaliteter. Men humor er også interessant af en række andre årsager. Den rummer et kritisk potentiale og kan anvendes i forbindelse med kritik af magt og magthavere. Den kan også anvendes konserverende, når man latterliggør nye tendenser eller politiske modstandere. Humor spiller også en vigtig rolle i sociale sammenhænge, hvor den ofte har en adfærdsregulerende funktion. Vi griner befriende eller forløsende hånligt af sociale afvigere og afvigende adfærd. Humor har igennem den såkaldte humoralpatologi været nært knyttet til kroppens funktioner, og i dag forbinder vi stadigvæk begrebet med en kropslig reaktion: Man dør eller flækker fx af grin. Humoren grænser op til og indgår i en række fænomener, fx det æstetiske, det uhyggelige, det underliggjorte og nonsens. Humor kan være ligetil som i falde-på-halen komik, men humor kan også være sort, syg og stigmatiserende. Inden for medierne spiller humor og humoristiske genrer selvsagt en stor rolle. Den er gennemgående i sitcoms, tv-satire, romantiske filmkomedier og humoristiske reklamer, men den kan også spille andre mere komplekse roller i genrer, vi normalt ikke forbinder med humor. Humor har gennem tiderne været genstand for omfattende forskning inden for så forskellige områder som filosofi, litteratur, sociologi og antropologi. Til trods herfor hersker der stadig ikke konsensus om, hvad der er dens grundlæggende kendetegn. Man kan således næppe afgrænse og definere de nødvendige og tilstrækkelige årsager til, at noget er sjovt. At humor findes, kan man imidlertid ikke betvivle; dens store indflydelse på kommunikation og sociale sammenhænge og på beslutninger gør den til et påtrængende emne at arbejde med på tværs af medieformer. I dette fag vil vi læse klassiske tekster om humor som eksempelvis Kierkegaard, Freud, Bergson og Bakhtin. Vi vil også læse socialpsykologisk humorteori og undersøge humorens affektive potentiale og forholdet mellem humor og pinlighed. Derudover skal vi læse teori om tv-satire og stand-up. Teorierne kobles med en række aktuelle eksempler på anvendt humor – eksempelvis forskellige former for radio- og tv-satire, Anders Thomas Jensens nådesløse sorte humor, reklamehumor og talkshowhumor, som vi ser det i Natholdet og Tæt på Sandheden. Kurset fungerer samtidig som 1) valgfaget Medier og kultur (med temaet Medier og virkelighed) for 9. semester og som 2) projektvalgskursus for 9. semester. Derved bygger kurset 1) videre på især viden og kompetencer fra kurserne i medievidenskab fra 1. og 2. semester, men det hænger også 2) i et vist omfang sammen med viden og kompetencer erhvervet i forbindelse med litteraturvidenskabelige kurser. |
|
Omfang og forventet arbejdsindsats (1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer for den studerende) Forventninger om den konkrete udmøntning af kursets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, læsning af pensum, øvelsesarbejde, eventuel eksamensforberedelse og –deltagelse. Ex: 15 ECTS = i alt 405 timer for hele modulet (27 timer pr. ECTS-point) Konfrontationstimer: 7x2 timers undervisning, ialt 14 timers konfrontation. Læsning forud for kursusgangene: 50 timer Øvelsesarbejde: 20 timer Eksamen (forberedelse og deltagelse): 217 timer (inklusive arbejde med BA-projekt)
|
|
Angivelse af anvendt og anbefalet litteratur Se de enkelte kursusgange for information om litteratur. |
|
Eksamen Her gengives studieordningens beskrivelse af prøve- og bedømmelsesform. Hvis kurset ikke evalueres særskilt men fx i form af en projekteksamen eller sammen med et andet kursus, anføres dette. Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 21 En ekstern kombineret mundtlig og skriftlig projektprøve i: Bachelorprojekt (Bachelor Project). Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport på højst 25 sider pr. studerende i projektgruppen, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede opgaver. Projektrapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Resumé: Der udarbejdes et resumé på et fremmedsprog. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Vægtning: Rapporten og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 15 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. |
- Teacher: Jahmoona Dalsgård
- Teacher: Virvl Poulsen